14/7 Yosemite Nationalpark

Written by famdam

16. juli 2013

En meget lang dag ventede da vi stod op kl. 7. I tøjet og så morgenmad og nu var så klar til en lang dag i nationalparken.

Første stop var i Tunnel view hvor man kan se mange at “hovedattraktionerne” (bjerge+vandfald) i Yosemite Village og så videre ned mod Maripose Grove hvor vi skulle se de store og meget smukke Giant Sequoias træer. Vi startede med at tage en shuttle bus ca. 15 mins. kørsel fra indgangen. Vi besluttede at tage turen rundt i den lille tram bus rundt i parken. Det tog lidt over en time og vi fik se alle de store træer, på en flot rute gennem skoven.

Herefter var det så tid til en bid brød inden vi skulle til Glacier point og her fik vi et kæmpe view fra 2200 meters højde udover Yosemite Village og det vildt… billederne taler for sig selv (når de kommer 🙂 ) Vi kunne bl.a. se at der var meget vand i de 2 vandfald Vernal og Navara., men ikke så meget i Yosemite Fall.

Klokken var nu 16 og vi tog videre mod Bridalveil Fall, en stop hvor vi skulle se vandfaldet. Desværre var der ikke så meget vand, så selvom klokken nu var blevet 17 besluttede vi os for at taget til Vernal fall, en vandretur på 1-2 timer iflg. infoavisen.

Så ind i bilen og en køretur på 30 minutter ind i Yosemite Village og afsted i endnu en shuttle bus mod vores trail til “Vernal Footbridge”. Det var en lille stejl stigning på 1,3 km som var en lille hård nyser her sidst på dagen, men præmien da vi nåede frem var stor. Først og fremmest fik vi set et vandfald med meget vand i denne gang, dog stadigvæk på lidt afstand, men den store præmien var at vi endelig fik set en ægte levende bjørn ca. 20 meter fra os. En fantastisk måde at slutte vores besøg i parken af på. Nu var det de 1,3 km ned igen til shuttle bussen og så retur med bilen. PÅ vejen fik vi lige set lidt af den flotte solnedgang samt et par dårdyr.

Hjemme igen på vores lodge var der nu kun aftensmaden tilbage… den lod vente på sig længe da betjeningen i deres restaurant var helt håbløs. Heldigvis var maden ok.

Imorgen er det så nedpakning for 12 gang og videre mod vores sidste stop San Francisco.

You May Also Like...

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.