I dag blev der sovet længe og Oliver og Winnie gik i poolen inden vi ved 9.30 tiden gik vi ned og spiste på corner bakery, som nu er blevet vores stamsted 🙂
Derfra tog vi metroen til Pentagon og så 9/11 memorial. Det var en plads med træer og en “bænk/vinge” for hver af de 184 der blev dræbt, “bænkene” var placeret i rækker ud fra det årstal de var født. Efter dette var det med metroen til Arlington kirkegården. Vi var her også sidste år, men da blev vi ramt af meget heftig regnbyge, så det gik lidt hurtigt med at komme rundt. I år er det var meget varmt, så vi tog tour bussen rundt og stod af ved JFK’s gravplads, “den ukendtes soldats grav” og Arlington House. Turen var lidt forkortet pga. begravelser. Der var 28 begravelser i dag, så man kunne indimellem hører de 3 skud fra soldaterne. Der er hver eneste dag (minus søndag) mellem 25-30 begravelser. Man er i gang med at udvide Arlington kirkegården, men man forventer at “løbe” tør for plads i 2030 ! Der efter så vi vagtskifte ved “den ukendt soldat”, som var lidt længere end sidste år (da det jo stod ned i stænger). Det var tæt på at vi var lige så våde som sidste år, men i år var det ikke regn men sved, for det var godt nok varmt. Vi besluttede os for at tage metroen hjem og gå i poolen samt spise frokost. Da vi havde spist gik vi op til poolen og badede, imens vi badede opdagede Mads at de havde spærret den store rundkørsel der ligger ved hotellet af samt hele 14th street. Så vi stod i 45 min og ventede på at se hvad der kom, og det var en stor kortege af politi og mange sorte biler. Vi ved ikke hvem det var, men det må ikke være hvem som helst når de spærrer af i så lang tid, med den trafikkaos det skabte.
Vi gik på Hard rock og spiste aftensmad. Da vi havde spist gik vi ned til the Mall for at se bl.a. Washington Monument og Lincoln memorial med lys på. Vi helt ned til Lincoln memorial og tilbage igen forbi det hvide hus. Der var vi kl 23, og der går Obarma i seng, for lyset blev slukket lige da Mads skulle til at tage billeder.
Dagens Apple watch tal: 22.000 skridt og 17,1 km.


0 Kommentarer