Vi fik snuet lidt længe under dynen. Vi skulle først tjekke ud kl. 12 og flyve kl. 17.35 så der var god tid til at slappe af inden afgang.
Vi tog endnu engang ned på vores "stamcafe" og spiste morgenmad og så tilbage og pakke det sidste ned. Ingen overvægt men godt fyldte kufferter ift. da vi tog hjemmefra.
Nu kom så dagens overraskelse. Vi havde bestilt en limousine til at køre os til lufthaven uden at ungerne viste noget om det. Under hele vores tur gennem vest-USA har de talt og beundret de mange limousiner. Så da vores kufferter nu blev båret ud af hotellet og i baggagerummet på en Limo kiggende børnene noget overrasket på os og smilede over hele hovedet. Jo den var god nok... vi skulle forlade USA og SF med stil.
Så i stor Limo gik turen nu gennem SF og ud til lufthaven hvor vi så kunne vente i ca. 4½ time inden flyveren SK936 afgik mod Danmark.
Lidt over 10 timer i flyveren, med en defekt tv-skærm, var overstået og vi landede i København ca. 40 minutter før beregnet. En ok flyvetur, men nu er man træt. Klokken er jo ikke 4 om natten som den "plejer" min kun 13 dansk tid. Der er længe til vi skal i seng.
DET HAR VÆRET DEN MEST FANTASISKE FAMILIETUR.....





0 Kommentarer