Efter vi spiste morgenmad på “cascade cafe” og gik mod Highline park, som er et gammelt jernbanespor (højbane) der er lavet om til park. En super oplevelse at se hvordan man kan omdanne et jernbane spor til en park med træer, bænke og mange små hyggelige kroge. Vi gik herfra via 34th til 14th street og derfra gik vi af Bleeker street, som er en hyggelig gade med butikker.
Vi gik så af 5. Avenue op til Washington square park og fortsatte indtil 32. street hvor vi spiste på cafe R, som er et super godt foodcourt. Derfra gik vi ad Broadway over time square og hjem. Vi var hjemme ved 16 tiden og var så småt begyndt at glæde os til baseball kampen. Vi tog kaffe med op og slappede af og tog et bad. Det havde været varmt, ca. 35c og solrigt hele dagen, men da vi var på hotellet begyndte det at lyne, tordne og regne, og vi var spændt på om Baseballkampen vi skulle se om aftenen blev aflyst. Det regnede kun småt kl. 17.30 da vi med metroen mod Yankee stadion.
Vi var ude ved stadion kl 18 og solen var igen begyndt at skinne. Vi fik hver en Yankke cap, da vi var blandt de første 18.000 tilskuerer (der kom 31.104 ). Der kom ikke mere regn og kampen var god – Yankees vandt 2-1 over Baltimore Orioles. Der var 2 homeruns (1 til hver).
Vi var hjemme 23.15 og det var det 25 grader udenfor.
Dagens Apple watch tal: 24.200 skridt og 18,7 km.


0 Kommentarer